For lidt over 10 år siden var det kun meget få mennesker man så rende rundt i Hummel tøj og dem der gjorde det blev der kigget lidt skævt til, da det ofte var fordi de havde haft det samme tøj siden engang i 80’erne. Altså lige på nær hvis vi taler om sportstøj som stadig var ok.
I dag er situationen fuldstændig ændret og man kan næsten ikke bliver mere trendy end ved at være iklædt Hummel tøj. Om det er lidt rest af retro-bølgen eller om Hummel bare har været god til at brande sig på den rigtige måde skal jeg ikke kunne sige, men der er ingen tvivl om, at Hummel tjener gode penge i disse tider.
Selv var jeg også med til at spæde lidt i kassen da jeg ledte efter en Hummel flyverdragt til min lille niece. Ideen var egentlig, at hun skulle have den som en julegave, men da frosten allerede er ved at sætte ind og hun er vokset ud af den dragt hun har, så må hun hellere få den på forskud.
At det så nok ender med, at jeg kommer til at købe en ekstra ting til hende er noget andet.
Personligt er jeg ikke trendy og har svært ved at forholde mig til at skulle være med på moden, så jeg kan kun gå og glæde mig over, at jeg kan lade min lille niece blive smart ved at være iført en lækker Hummel dragt når hun leger ude på legepladsen.
At hun så nok er fuldstændig ligeglad er noget helt andet.
fredag, november 18th, 2011, 21:57 | 


